Forældre information

Forældre Information

Vi har ingen fast aldersgrænse til Låsby Lan 2024, børn i alle aldre kan deltage og vi glæder os til at møde dem alle, dog er det vigtigt at du forholder dig til om dit barn er modent nok at navigere i den kontekst som et lan er: Et lan event bryder med “det normale”, det er en weekend hvor man må en del mere end man normalt må i hverdagen og i hjemmet. Der er ingen voksne der sender dem i seng på faste tider, eller minder dem om at det nok er en god ide at stoppe med at spise slik og drikke sodavand, eller husker dem på at børste tænder. Til gengæld er der en hel masse andre børn, unge og voksne som alle elsker gaming, dit barn kan få nye bekendtskaber eller styrke allerede eksisterende, dit barn kan lære nye spil eller blive bedre til de spil de går op i, dit barn kan få nogle sjove dage fyldt med turneringer, aktiviteter, grin og som helt sikkert skaber minder for livet.

Før du sender dit barn til LAN, skal du vide at:
– Dit barn formentlig ikke vil få særlig meget søvn
– Der er ofte et stort indtag af slik, sodavand, chips, m.v.
– Energidrikke er en populær drik til LAN. ( Ingen aldersgrænse) 
– Men hvis dit barn har penge med, er det muligt at købe i kiosken 

Forplejning
Når du køber billet er det muligt at tilkøbe forplejning. Forplejningen inkludere morgenmad lørdag og søndag, samt aftensmad fredag og lørdag. Herudover er der mulighed for at købe burger, pomfritter, franske hotdogs mm. i vores café. Vi skal gøre opmærksom på at der er også er mulighed at købe/vælge vælge glutenfri, dette skal tilvælges når man køber billet.

Nødtelefon
Under eventet vil man døgnet rundt kunne komme i kontakt med vagthavende på +45 60 18 96 11 – Det er kun beregnet til nødopkald og kun åbent for opkald.

Soveområde
Vi indretter HAL B som sovesal, hvor der vil være opsyn med vagter hele døgnet. Dog er det under eget ansvar at have værdigenstande liggende. Der skal være ro i soveområdet fra kl. 24:00 – 08:00, så dem der gerne vil sove, har muligheden.

Alkohol, rusmidler og stoffer
Låsby Lan 2024 har en streng nul tolerance politik andgående -alkohol/stoffer/rusmiddel, og der bliver ikke givet nogen dispensation på nogen måde til deltagerne. Registrerer vi at folk er/kommer beruset/påvirket vil man blive bortvist med det samme. Ligeså ser vi heller ikke de frivillige indtage eller medbringe nogen form for alkohol/stoffer/rusmidde

Hvor gammel skal man være ?
Låsby Lan 2024 har ingen aldersgrænse på hvornår man må deltage. Dog forventer vi at man kan tage vare om sig selv, og selv sørge for mad/drikke, søvn o.s.v. Der er voksne tilstede under hele arrangementet – så er er altid mulighed for at kontakte os.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.